SuperSole
Supersole er en dynamisk indlægssål, som tillader fodens naturlige bevægelser og hjælper foden i den rigtige retning. Målet er at korrigere fodens stilling, så led og muskler arbejder naturligt, og der skabes balance opefter i kroppen. De vigtigste hensigter med SuperSole indlægssåler er korrektion og stødabsorbering lokalt i foden; men også for knæ, hofte, bækken og lænd kan indlæg have en mærkbar effekt.
Hvordan er din fod?
Lav svang eller høj vrist – dine fødder skal stå model til det hele. Hvis du har en lav svang, falder du helt sikkert for meget ind på foden (pronerer). Det overbelaster dine led, sener og muskler, og du har risiko for at få skader i svangsenen, akillessenen, skinnebenet, knæet, hoften eller ryggen.
Har du derimod en høj svang, vil din fod være stiv, og det belaster også hele systemet. Det er derfor vigtigt, at du får undersøgt, hvilken fodtype du har, og om du har behov for indlægssåler. Som idrætsudøver og almindelig aktiv bør du vælge indlæg, der er dynamiske – kun dynamiske indlæg hjælper dig, uden at muskulaturen svækkes.
Forskning og erfaring har vist, at mange af disse skader kan behandles med øvelser kombineret med indlægssåler.
Grundig undersøgelse
Vi fortager en grundig undersøgelse af dig og hvis det efter samtale og undersøgelsen viser sig, at indlægssåler kan afhjælpe problemet, fremstilles der et par individuelt udformede SuperSole indlægssåler.
Udformning
Sålen opvarmes og placeres på en såkaldt ”Molding stand”, hvorefter klienten træder op på sålen. Herefter formes sålerne. Indlægssålerne kan genopvarmes. Det giver fysioterapeuten mulighed for at ændre dem løbende, f.eks. hvis patientens fod eller ben status ændres.
Patienterne opfordres til at få indlægssålerne kontrolleret efter en måned og evt. justeret hver 4.-6. måned.
5 såletyper i SuperSole konceptet:
- 1–SLIM – Den smalleste sål i SuperSole sortimentet.
- 2-ACTIVE – til den krævende idrætsaktive motionist.
- 3-POWERT – til de ekstra krævende fødder.
- 4-CARE – til ekstra følsomme fødder.
- 5-EXTREM – til eliteidrætsudøveren.
Priser:
Et par såler u. undersøgelse koster 900,00 kr. |
Et par såler m. konsultation og opfølgning indenfor 1. mdr. koster 1300,00 kr. |
Et par såler m. grundig undersøgelse og opfølgning indenfor 1. mdr. koster 1600,00 kr. Ved denne undersøgelse yder Sygesikringen Danmark tilskud ved lægehenvisning. Nogle kommuner yder tilskud, hvis sålerne betragtes som et hjælpemiddel. |
Returret af såler
Skulle det mod forventning vise sig, at indlægssålerne ikke har den ønskede effekt, kan de returneres til klinikken indenfor 1 måned efter fremstilling og pengene returneres.
Kontakt os for tidsbestilling eller hvis du har yderligere spørgsmål på info@fysiodanmarknaestved.dk eller tlf. 55724322 mellem 8 og 14 alle hverdage.
